fbpx

Boble

En boble på de finansielle markeder opstår typisk, når prisen på et finansielt aktiv eller en råvare stiger til niveauer, der er langt over enten historiske normer, aktivets indre værdi eller begge dele. Dette fører til kraftige kursfald. Den første kendte boble, er den hollandske tulipanboble fra 1630’erne. Tulipanen var blevet et statussymbol, og efter sigende skulle et enkelt tulipanløg kunne koste mere end en herregård. Priserne på tulipanløg faldt hele 99% i maj 1637.

En anden kendt boble er aktiekrakket i USA i 1929. Op gennem 1920’erne var aktiekurserne steget kraftigt og aktieinvestering var næsten blevet en folkesport. Mange investerede for lånte midler.

19. oktober 1987 ramte en global krise de finansielle markeder. Sorte Mandag blev dagen kaldt, der startede en række store fald på aktiemarkederne verden rundt.

IT-boblen i 2000-2001 bliver betragtet som en boble, da priserne på de såkaldte dotcom-selskaber var steget til langt over deres værdi og kurserne faldt efterfølgende dramatisk.

Finanskrisen 2008-2009 var endnu en global krise, der tog sit udgangspunkt i overfinansiering af fast ejendom i store dele af den vestlige verden. Det førte til krak i den finansielle sektor, tilfrysning af lånemarkederne og store fald på aktier.

Søg på andre ord: